Odder Kysten

 

 

 

Rude Strand

 

De kilometerlange hvide sandstrande tiltrækker børn og voksne fra nær og fjern. I læ for vestenvinden er de børnevenlige sandstrande en herlig tumleplads for store og små. De Blå Flag garanterer for rent og klart
badevand, gode toiletforhold og et rent miljø. I tilgift får man en vidunderlig udsigt til Tunø og hele det sejlerliv, der udfolder sig i Århus Bugten.
Udenfor badesæsonen kan familien også nyde den salte, friske havluft.
Næsten overalt har du lov at færdes langs kysten, og det betyder, at du sagtens kan finde din egen plet, hvis det er fred og ro, du søger. Det er altid spændende på stranden - og en rask gåtur giver god appetit.

 

Saksild Strand

 

 

En hyggelig naturhavn 9 sømil syd for Århus i indløbet til Kysing Fjord.
En velbeskyttet havn med gode faciliteter, toilet, bad og adgang til klubhus. Friske fisk, frisk luft og en pragtfuld spadseretur om fjorden (vildtreservat) eller ud på næsset.
De, der selv ønsker at fange den friske fisk, skal være opmærksomme på, at fiskeri i og omkring havneområdet ikke er tilladt. Der finder ivrigt ørredfiskeri sted fra kysten ved Kysing Næs, og på Norsminde Flak står den på fladfisk og torsk. Se mere på http://www.fredning.fd.dk/

 

Norsminde havn

 

 

Legeplads.
Grillplads.
Krabbebro til børnene.
Badestrand foran havneindsejlingen.
Vand, diesel, mastekran og slæbested.
Et lækkert måltid kan fåes på Norsminde Gl. Kro.

 

Norsminde havn

 

Hou havn

Hou er en rigtig charmerende havneby. Fra 1884 og til 1977 var Hou endestation for Odder banen.
Da Hou fik forbindelse med omverdenen fra både land- og søside ændrede byen sig fra fiskerleje til stations- og havneby.
I dag er Hou en charmerende turistby med hyggelig lystbådehavn, gode forretninger, kro og restauranter.
Havnecafé med levende musik hver uge.
Fra færgehavnen er der daglige forbindelser til Tunø og Samsø.
Her er dejlige brede badestrande, køkken- bade- og vaskefaciliteter, samt naturligvis alt hvad du måtte have brug for af assistance til reparation og vedligeholdelse af din båd.

 

Hou Lystbådehavn

Hou net

Oplev Hou

Besøg Økologiens Have i Odder

Økologiens Have i Odder, syd for Aarhus er Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave. Haven breder sig over 11,8 hektar.
Det svarer til 118.000 kvm. eller 150 parcelhushaver.
Økologiens Have er opdelt i mange forskellige emnehaver. Her kan du dufte og opleve flere tusinde planter.
Vi har også får, geder, kaniner, høns, æsler, ponyer og kalve på græs om sommeren.
Besøg haven og få tips og gode idéer til, hvordan du selv kan dyrke din have økologisk.

Der er masser af plads, hvor ungerne kan lege.

 

 

Økologisk have

Økologisk have

 

Kystfiskeri, Alrø

© Malene Enevold

 

Fiskearter: Havørred, steelhead og hornfisk i sæsonen.

Tip: God familie-plads på den østlige side af dæmningen efter hornfisk.
Højvande og svag vestlig vind er ideelt. Bobleflåd med sild. Havørred og steelhead i dybe render mellem Alrø og Lerdrup Strand. Vadning nødvendig.
Godt fluevand eller sild og bobleflåd.
Vigtigt: Render op til 3m dybe med stærk strøm, agtpågivenhed nødvendig.
Parkering: For enden af dæmningen er der en P-plads. Det er ikke tilladt at parkere på selve dæmningen.

Alrø ved Løkken:
Fiskearter: Havørred, steelhead og hornfisk i sæsonen.
Parkering: God stor P-plads med toilet.
Tip: Fisk over muslingerevet, der går i vestlig retning fra Egehoved ca. 10 min. gang til højre. Kan ses ved lavvande. Oplagt flueplads.
Vigtigt: Vadning nødvendigt. Dyb rende med stærk strøm, stor agtpågivenhed nødvendigt.

Sondrup, Åkjær, Uldrup Bakker

© VisitOdder

 

Landsskabet er formet af istiden. En stor del af skovarealet er fredskov med gammel løvskov, mest bøg, men der er også strækninger med eg og ask. Der er afmærkede stier og de særligt svampeinteresserede kan se forekomster af mange forskellige svampearter. Fra udsigtsigtshøjene er der udsigt mod Alrø og Vorsø. Desuden findes der et rigt fugleliv.

 



Danmarkdirekte   Blegevej 30, 8300 Odder   Tel. +45 2247 6439   Cvr. nr. 40845844
E-mail:  info@danmarkdirekte.dk